Årsrapporter fra virksomheder i regnskabsklasse B, C og D indberettes til Erhvervsstyrelsen og offentliggøres i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR), hvor du kan søge dem frem på virksomhedens navn eller CVR-nummer. Derfra kan du læse resultatopgørelse, balance og de nøgletal, en værdiansættelse bygger på. Reglerne er gengivet efter årsregnskabsloven og Erhvervsstyrelsen, sidst tjekket 24. september 2026.
Hvilke virksomheder har offentlige årsrapporter?
Virksomheder i regnskabsklasse B, C og D skal ifølge årsregnskabsloven indsende årsrapporten til Erhvervsstyrelsen, og den skal være modtaget senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning. Herefter offentliggøres årsrapporterne umiddelbart i Det Centrale Virksomhedsregister og ligger tilgængelige uden tidsbegrænsning.
Er din virksomhed ikke omfattet af pligten til at indsende årsrapport, findes der ikke et offentligt årsregnskab — men du har selv adgang til dit interne regnskab, og det har din revisor også. Spørg revisor, hvilken regnskabsklasse din virksomhed hører til.
Trin for trin: Find årsrapporten på Virk.dk
- Søg virksomheden frem i CVR på virk.dk på navn eller CVR-nummer.
- Åbn virksomhedens side, og find de offentliggjorte regnskaber.
- Hent årsrapporten for de regnskabsår, du vil se.
Gentag trinene for sammenlignelige virksomheder i din branche — det giver et grundlag for at vurdere, om din virksomheds nøgletal ligger over eller under det typiske for branchen.
De fire tal, du skal finde i årsrapporten
Når du åbner årsrapporten, skal du lede efter fire størrelser, som de fleste værdiansættelser bruger:
- Omsætning: Den samlede salgsindtægt i regnskabsåret. Står øverst i resultatopgørelsen.
- Resultat af ordinær drift: Danmarks Statistik definerer det som overskuddet før finansielle og ekstraordinære poster og skat. Betegnelsen i årsrapporten kan variere.
- Egenkapital: Virksomhedens nettoformue — aktiver minus gæld. Står i balancen under passiverne.
- Samlede aktiver (balancesum): Summen af alle aktiver i balancen.
To nøgletal til sammenligning
Med de fire tal kan du beregne to nøgletal, som ofte indgår i en værdiansættelse:
Overskudsgrad: Resultat af ordinær drift udtrykt i procent af summen af omsætning og andre driftsindtægter. Tallet viser, hvor stor en del af omsætningen der bliver til driftsoverskud, før renter og skat.
Soliditetsgrad: Egenkapitalen udtrykt i procent af de samlede aktiver. Tallet viser, hvor stor en del af virksomhedens aktiver, der er finansieret af egenkapital frem for gæld.
Du kan sammenligne dine nøgletal med branchetal fra Danmarks Statistik, som opgør værditilvækst og soliditetsgrad fordelt på brancher. Soliditetsgraden i de private byerhverv var 48,4 % i 2024.
Arbejdseksempel: Beregning af overskudsgrad og soliditetsgrad
Eksemplet er vores eget, og tallene er fiktive.
Du finder følgende tal i årsrapporten for et anpartsselskab:
- Omsætning: 4.000.000 kr.
- Resultat af ordinær drift: 400.000 kr.
- Egenkapital: 1.200.000 kr.
- Samlede aktiver: 3.000.000 kr.
Overskudsgrad: 400.000 / 4.000.000 × 100 = 10 %
Soliditetsgrad: 1.200.000 / 3.000.000 × 100 = 40 %
Du noterer tallene og sammenligner dem med gennemsnittet i din branche. Ligger din overskudsgrad højere end branchen, kan det tale for en højere værdi. Ligger soliditetsgraden lavere end branchen, kan det betyde, at virksomheden har mere gæld end sammenlignelige virksomheder.
Hvad køber og rådgiver vil se
En køber eller rådgiver vil typisk se på flere års årsrapporter og kigge efter:
- Udviklingen i omsætning og resultat fra år til år
- Om overskuddet er stabilt eller svinger meget
- Størrelsen på egenkapitalen og eventuel gæld til ejeren
- Ekstraordinære poster, der ikke gentager sig
Har du ikke offentlige årsrapporter, må du selv udarbejde en oversigt over de samme tal fra dit interne regnskab. Tal med din revisor om, hvordan regnskabet bedst præsenteres.
Hvad guiden ikke dækker
Denne guide viser, hvor du finder årsrapporter, og hvordan du læser de grundlæggende nøgletal. Den dækker ikke:
- Hvordan du konkret beregner virksomhedens værdi ud fra tallene — se i stedet guiden Hvad er min virksomhed værd? Tre metoder forklaret.
- Regnskabstekniske spørgsmål om periodisering, afskrivninger eller skattemæssige korrektioner — spørg din revisor.
- Værdiansættelse af personligt ejede virksomheder, hvor du ikke har et offentligt regnskab at sammenligne med.
Før du går videre til forhandling eller overdragelse, kan du bruge værktøjet Er virksomheden klar til en værdiansættelse? til at tjekke, om du har de tal og dokumenter, en værdiansættelse bygger på.
Næste skridt
Når du har hentet årsrapporterne og noteret nøgletallene, har du et grundlag for at forstå, hvad en værdiansættelse bygger på. Læs videre i guiden Hvad er min virksomhed værd? Tre metoder forklaret for at se, hvordan tallene bruges i praksis.
