En virksomheds værdi afhænger af, hvilken metode der bruges til at beregne den. Skattestyrelsen skelner mellem tre grundlæggende værdiansættelsesmodeller: en indkomstbaseret (kapitalværdibaseret), en markedsbaseret og en omkostningsbaseret. De to første — DCF-modellen og multipler — er langt de mest benyttede i praksis. Den omkostningsbaserede model (substansværdi) bruges primært ved virksomheder i krise eller som supplement.
1. DCF-modellen: værdi baseret på fremtidig indtjening
DCF-modellen (Discounted Cash Flow) opgør værdien som den tilbagediskonterede værdi af det forventede fremtidige frie cash flow. Det betyder, at værdien bygger på en prognose for virksomhedens pengestrømme i årene frem og en diskonteringsrente, der afspejler risikoen ved at investere i virksomheden.
Metoden kræver, at du eller din rådgiver udarbejder et budget for fremtidige år og fastsætter en passende diskonteringsrente. Det frie cash flow er det beløb, der er tilbage, efter at driftsudgifter, investeringer og ændringer i arbejdskapital er betalt.
Hvornår bruges DCF? Modellen er velegnet til virksomheder med stabil eller forudsigelig indtjening, hvor det giver mening at budgettere flere år frem. Ifølge Skattestyrelsen er de kapitalværdibaserede modeller (hovedsageligt DCF) og de markedsbaserede modeller i praksis langt de mest benyttede.
Hvilke regnskabstal skal du have klar?
- Resultatopgørelserne for de seneste år
- Balance med oplysning om arbejdskapital (tilgodehavender, varelager, leverandørgæld)
- Historiske investeringer i driftsmidler og forventede fremtidige investeringsbehov
- Eventuelt pengestrømsopgørelse, hvis virksomheden aflægger den
2. Multipler: værdi baseret på sammenlignelige virksomheder
Værdiansættelse ved multipler er en markedsbaseret værdiansættelse, hvor værdien fastsættes med udgangspunkt i markedsprisen for sammenlignelige virksomheder. Multiplerne udledes fra nøgletal i det eksterne regnskab — typisk forholdet mellem en virksomheds pris og dens omsætning, driftsresultat (EBIT) eller resultat før renter, skat, afskrivninger og amortiseringer (EBITDA).
Metoden kræver, at der findes en gruppe af sammenlignelige virksomheder (en peer-gruppe), og at der er tilgængelige data om deres priser ved handler eller børsnoterede kurser.
Hvornår bruges multipler? Modellen bruges ofte som et hurtigt tjek på værdien eller som supplement til DCF. For mindre virksomheder kan det være svært at finde sammenlignelige virksomheder med offentlige data.
Hvilke regnskabstal skal du have klar?
- Omsætning for de seneste år
- Driftsresultat (EBIT) eller EBITDA
- Eventuelt egenkapital, hvis der bruges en pris/indre værdi-multipel
Du kan finde regnskaber for din egen og sammenlignelige virksomheder i offentlige databaser. Se guiden Sådan finder og læser du et årsregnskab før en værdiansættelse.
3. Substansværdi: værdi baseret på aktiverne
Substansværdien opgør virksomhedens værdi som summen af alle aktiver minus gæld — altså egenkapitalen, eventuelt korrigeret til handelsværdi i stedet for bogført værdi. Substansværdimodeller anvendes primært til værdiansættelse af virksomheder i krise eller som supplement til andre værdiansættelsesmodeller.
Hvornår bruges substansværdi? Skattestyrelsen nævner som eksempel værdiansættelser af nødlidende virksomheder, hvor det ikke er relevant at se virksomheden som en fortsat drift. Ellers bruges substansværdien især som supplement til de andre metoder.
Hvilke regnskabstal skal du have klar?
- Balance med opgørelse af alle aktiver og passiver
- Vurdering af de enkelte aktivers handelsværdi, hvis den afviger fra bogført værdi
- Optælling af varelager på statusdagen
Se også guiden Værdiansættelse af varelager: regneeksempel med kostpris og dagspris og Vurdering af aktiver ved overdragelse: typiske fejl i fordelingen af købesummen.
Eksempel: samme virksomhed, tre metoder
Eksemplet er sitets eget, og tallene er fiktive.
En mindre handelsvirksomhed har følgende tal i årsregnskabet:
| Nøgletal | Beløb |
|---|---|
| Omsætning | 8.000.000 kr. |
| EBIT (driftsresultat) | 800.000 kr. |
| Forventet frit cash flow pr. år (budget) | 600.000 kr. |
| Egenkapital (bogført) | 1.500.000 kr. |
| Aktiver til handelsværdi minus gæld | 1.800.000 kr. |
En rådgiver kunne vurdere virksomheden med alle tre metoder:
- DCF: Med et forventet frit cash flow på 600.000 kr. pr. år i fem år og en diskonteringsrente på 12 % nås en nutidsværdi af disse pengestrømme på ca. 2.160.000 kr. Dertil kommer en terminalværdi, der afhænger af antagelserne om vækst og risiko.
- Multipler: Her skal rådgiveren finde en multipel fra handler med sammenlignelige virksomheder og gange den på fx EBIT. Vi angiver ingen multipel i eksemplet, fordi et tal her let ville blive læst som et branchetal — det er det ikke.
- Substansværdi: Egenkapitalen korrigeret til handelsværdi er 1.800.000 kr. — et tal, der siger noget om aktiverne, men ikke om indtjeningen.
De tre tal er forskellige, fordi de svarer på forskellige spørgsmål: hvad virksomhedens fremtidige indtjening er værd, hvad andre har betalt for lignende virksomheder, og hvad aktiverne kan indbringe, hvis virksomheden lukkes. Hvilken metode der passer, afhænger af situationen — det er en vurdering for revisor.
Hvad guiden ikke dækker
Denne guide forklarer de tre metoder efter Skattestyrelsens vejledning (sidst tjekket 24. september 2026), men beregner ikke en værdi for din virksomhed. Valg af diskonteringsrente, udvælgelse af sammenlignelige virksomheder og korrektion af aktivers værdi kræver faglig vurdering.
Ved generationsskifte i familien gælder særlige regler for værdiansættelse — herunder den skematiske metode i boafgiftsloven. Læs mere i guiden Goodwill ved overdragelse: sådan beregnes den trin for trin.
Søg altid rådgivning hos revisor eller advokat, før du fastsætter en pris eller underskriver en aftale om overdragelse.
Næste skridt: er virksomheden klar?
Før du beder om en værdiansættelse, kan du tjekke, om du har de nødvendige tal og dokumenter klar. Brug værktøjet Er virksomheden klar til en værdiansættelse? og gå otte punkter igennem.
