Varelageret opgøres ved at tælle varerne på statusdagen og vurdere hver varegruppe efter et af tre principper: indkøbspris, dagspris eller fremstillingspris. Valget af princip bestemmer, hvor højt lageret står i regnskabet, og dermed hvor stort årets vareforbrug og overskud bliver. Ved en overdragelse påvirker lagerværdien også købesummen og fordelingen mellem aktiver.
Tre principper for værdiansættelse
Varelagerloven giver den erhvervsdrivende ret til at vælge opgørelsesprincip for hver enkelt varegruppe. Det vil sige, at ét lager af reservedele kan opgøres til indkøbspris, mens et andet lager af råvarer opgøres til dagspris:
- Indkøbspris: Den faktiske pris, varen er købt for, inkl. fragt, told og lignende og eventuelle direkte afholdte udgifter. Fradragsberettiget købsmoms regnes ikke med, og rabatter fragår.
- Dagspris: Indkøbsprisen på statustidspunktet, som i praksis svarer til genanskaffelsesprisen. Den kan være højere eller lavere end den oprindelige indkøbspris.
- Fremstillingspris: De udgifter, der direkte relaterer sig til fremstillingen — fx råvarer inkl. told og fragt, fremmed forarbejdning, direkte arbejdsløn, hjælpestoffer, energi i produktionen og emballage. Kan bruges af en produktionsvirksomhed.
Ifølge Den juridiske vejledning kan den erhvervsdrivende skifte opgørelsesprincip fra år til år for den enkelte varegruppe eller for hele lageret, blot det oplyses i regnskabet. Husk, at ultimolageret er primolager det følgende år, så en højere værdi i ét år blot forskyder resultatet.
Hvorfor lagerværdien påvirker overskuddet
Vareforbruget beregnes ved at tage varelageret ved årets begyndelse, lægge årets varekøb til og trække varelageret ved årets slutning fra. Jo højere slutlageret vurderes, jo lavere bliver vareforbruget, og jo højere bliver overskuddet:
Vareforbrug = Primolager + Varekøb – Ultimolager
Vælger virksomheden dagspris i et år, hvor priserne er steget, vil lageret stå højere end ved indkøbspris. Det giver et lavere vareforbrug og et højere overskud i det år. Omvendt, hvis priserne er faldet, kan indkøbsprisen være højest.
Regneeksempel: indkøbspris kontra dagspris
Eksemplet nedenfor er sitets eget illustrative eksempel med fiktive tal. Det viser mekanikken, men tallene svarer ikke til en bestemt virksomhed.
En engrosvirksomhed handler med elartikler og har to varegrupper: kabler og stik. Ved regnskabsårets udgang tælles lageret fysisk, og hver gruppe vurderes:
| Varegruppe | Antal på lager | Indkøbspris pr. stk. | Dagspris pr. stk. |
|---|---|---|---|
| Kabler | 500 | 80 kr. | 90 kr. |
| Stik | 1.000 | 25 kr. | 22 kr. |
Opgørelse efter indkøbspris:
- Kabler: 500 × 80 kr. = 40.000 kr.
- Stik: 1.000 × 25 kr. = 25.000 kr.
- Samlet lagerværdi: 65.000 kr.
Opgørelse efter dagspris:
- Kabler: 500 × 90 kr. = 45.000 kr.
- Stik: 1.000 × 22 kr. = 22.000 kr.
- Samlet lagerværdi: 67.000 kr.
Blandet opgørelse (dagspris for kabler, indkøbspris for stik):
- Kabler til dagspris: 45.000 kr.
- Stik til indkøbspris: 25.000 kr.
- Samlet lagerværdi: 70.000 kr.
Forskellen mellem den laveste (65.000 kr.) og højeste (70.000 kr.) opgørelse er 5.000 kr. Den højere lagerværdi sænker vareforbruget og øger overskuddet med samme beløb før skat.
Hvornår lageret skal nedskrives
Selv om lageret kan opgøres til indkøbspris eller dagspris, er der en grænse nedad. Efter årsregnskabslovens § 46 skal omsætningsaktiver nedskrives, hvis nettorealisationsværdien er lavere end den bogførte værdi. Nettorealisationsværdien er den forventede salgspris minus de omkostninger, der skal til for at sælge varen.
Det bliver aktuelt, hvis varer er beskadigede, ukurante eller svært sælgelige. En virksomhed, der har et lager af udgåede modeller, kan ikke fastholde indkøbsprisen, hvis varerne realistisk kun kan sælges til halv pris.
Varelager ved en virksomhedsoverdragelse
Når en hel eller delvis virksomhed overdrages, indgår varelageret ofte som ét af aktiverne i købesummen. Sælger og køber skal aftale en værdi, og den værdi kan afvige fra den bogførte, hvis parterne vurderer salgbarheden forskelligt.
Ved en momsfri virksomhedsoverdragelse skal der ikke beregnes moms ved salg af varelageret, når salget sker som led i en overdragelse af virksomheden. Det samme gælder maskiner og andre driftsmidler, der overdrages som led i virksomhedsoverdragelsen.
Fordele køber og sælger købesummen mellem varelager, goodwill og driftsmidler, har fordelingen skattemæssig betydning for begge parter. Læs mere i guiden Vurdering af aktiver ved overdragelse: typiske fejl i fordelingen af købesummen.
Hvornår en uvildig vurdering kan være nødvendig
Ved uenighed mellem køber og sælger, eller mellem arvinger i et generationsskifte, kan en uvildig vurdering af varelageret underbygge værdien. En erhvervsvurderingsmand eller en revisor med erfaring i virksomhedshandler kan optælle og vurdere lageret efter samme principper som regnskabet, men med et uafhængigt skøn over salgbarheden.
En sådan vurdering skal typisk beskrive opgørelsesmetoden, optællingsdatoen og eventuelle nedskrivninger. Den kan indgå som dokumentation i overdragelsesaftalen.
Grænser for denne guide
Guiden forklarer principperne efter Skattestyrelsens juridiske vejledning (sidst tjekket 24. september 2026) og viser et regneeksempel. Den dækker ikke:
- Konkret rådgivning om, hvilket princip din virksomhed bør vælge — det afhænger af virksomhedens branche, regnskabspraksis og skattemæssige situation.
- Bogføring af lagerbevægelser, FIFO, LIFO eller vejede gennemsnitspriser.
- Særlige regler for landbrugs-, fiskeri- eller kunstneriske virksomheder.
Tal med din revisor om det konkrete valg af opgørelsesprincip og nedskrivninger, før regnskabet afsluttes.
Næste skridt
Brug værktøjet Er virksomheden klar til en værdiansættelse? til at se, om lageroptælling og værdiansættelse er på plads, før du taler pris med en køber eller rådgiver. Læs også Hvad er min virksomhed værd? Tre metoder forklaret for at forstå, hvordan lagerværdien indgår i den samlede substansværdi.
