Syn og skøn er en faglig vurdering fra en uvildig skønsmand, når to parter er uenige om en værdi eller et stykke arbejde. Ved syn og skøn foretager skønsmanden en faglig vurdering af sagen, og skønserklæringen afgør ikke i sig selv, hvem der vinder sagen — den er et sagkyndigt bidrag, som retten eller parterne kan lægge til grund. For en virksomhedsejer kan syn og skøn blive aktuelt, hvis Skattestyrelsen anfægter en værdiansættelse ved ejerskifte, hvis køber og sælger er uenige om en fordeling af købesummen, eller hvis der er en tvist om et stykke arbejde.
Hvornår bruges syn og skøn?
Syn og skøn bruges, når parterne har brug for en uvildig fagpersons vurdering af noget, der kræver særlig sagkundskab. For virksomhedsejere opstår behovet typisk i tre situationer:
- Skattesager: Skattestyrelsen anfægter værdien af goodwill, aktiver eller anparter ved et ejerskifte eller generationsskifte, og sagen er påklaget.
- Tvister mellem køber og sælger: Parterne er uenige om værdien af varelager, maskiner eller andre aktiver ved en virksomhedsoverdragelse.
- Bygge- og anlægssager: Der er uenighed om kvaliteten af et stykke arbejde, mangler eller ekstraarbejder.
Syn og skøn kan finde sted under en retssag, men retsplejeloven giver også mulighed for bevisoptagelse, selv om der ikke er en verserende retssag (§ 343). Reglerne er gengivet efter retsplejeloven, sidst tjekket 24. september 2026.
Forløbet trin for trin
Begæring om syn og skøn
Første skridt er at fremsætte en begæring. Efter retsplejelovens § 196 kan parter i en borgerlig sag over for retten fremsætte begæring om optagelse af syn og skøn. Begæringen skal oplyse, hvad der skal vurderes (genstanden), og hvad formålet er, og en kopi sendes samtidig til modparten. Retten træffer derefter afgørelse om, hvorvidt syn og skøn skal foretages. Det er typisk en advokat, der formulerer begæringen.
I skattesager gælder særlige regler. Når en skattesag er påklaget til Skatteankestyrelsen, skatteankenævnet eller Landsskatteretten, kan både klageren og skatteforvaltningen anmode om syn og skøn. Syns- og skønssagen foregår ved byretten, selvom klagesagen behandles af klagemyndigheden.
Spørgsmål til skønsmanden
Sammen med begæringen formuleres de spørgsmål, skønsmanden skal besvare. Spørgsmålene er afgørende, fordi skønsmanden besvarer de spørgsmål, der bliver stillet. Modparten kan også stille spørgsmål, og der kan stilles supplerende spørgsmål. Retten kan afvise spørgsmål, der ligger uden for skønsmandens kompetence, er uden betydning for sagen eller på en utilbørlig måde forsøger at lede skønsmanden i en bestemt retning — her bidrager din advokat.
Udpegning af skønsmand
Retten udpeger skønsmanden. Parterne kan foreslå skønsmænd, men retten er ikke bundet af forslagene, og parterne får lejlighed til at udtale sig, inden udpegningen sker — også om skønsmandens overslag over omkostninger og tidsplan. Skønsmanden skal have faglig ekspertise inden for det område, sagen handler om.
Selve syns- og skønsforretningen
Skønsmanden gennemgår sagen og giver parterne underretning om sted og tidspunkt for skønsforretningen. Klager over skønsmandens fremgangsmåde fremsættes over for den ret, der har udpeget skønsmanden.
Skønserklæringen
Skønsmanden afgiver en skriftlig erklæring, hvor spørgsmålene besvares. Erklæringen er et sagkyndigt bidrag, ikke en dom. Parterne kan efter rettens bestemmelse stille supplerende spørgsmål, og skønsmanden kan indkaldes til et retsmøde for at besvare spørgsmål til erklæringen.
Hvem betaler?
Den, der anmoder om syn og skøn, skal i første omgang betale omkostningerne. Ved Voldgiftsnævnet for byggeri og anlæg opkræves som udgangspunkt et indledende depot på 50.000 kr. Ved domstolene fastsætter retten skønsmandens vederlag, og den part, der har begæret syn og skøn, hæfter for omkostningerne — modparten dog for den del, der vedrører modpartens egne spørgsmål. Hvem der i sidste ende skal bære omkostningerne, afgøres senere i sagen.
Eksempel: Tvist om goodwillværdi ved ejerskifte
Eksemplet er vores eget, og tallene er fiktive.
En ejer sælger sin virksomhed til sin søn og fastsætter goodwill til en handelsværdi på 800.000 kr. Skattestyrelsen mener, at handelsværdien er 1.200.000 kr., og ændrer ansættelsen. Ejeren klager til Skatteankestyrelsen og anmoder om syn og skøn, som foregår ved byretten.
Advokaten formulerer spørgsmål til skønsmanden: “Hvad er goodwillens handelsværdi pr. overdragelsesdatoen under hensyn til virksomhedens indtjening, brancheforhold og sammenlignelige handler?” Skønsmanden gennemgår regnskaber, kundeforhold og branchedata. Skønserklæringen vurderer goodwill til 950.000 kr. med begrundelse i konkret indtjening og markedsforhold.
Klagesagen fortsætter med skønserklæringen som bevis. Erklæringen afgør ikke sagen, men giver klagemyndigheden et uafhængigt fagligt grundlag at forholde sig til.
Hvad guiden ikke dækker
Denne guide forklarer forløbet ved syn og skøn, men giver ikke procesrådgivning i den enkelte sag. Formulering af begæring og spørgsmål, valg af skønsmand og taktiske overvejelser kræver en advokat med erfaring i den sagstype, du står i. Drejer det sig om en skattemæssig værdiansættelse, bør din revisor også inddrages, fordi spørgsmålene til skønsmanden skal afspejle de regnskabsmæssige forhold.
Har du brug for at forstå, hvordan goodwill beregnes, før du vurderer, om Skattestyrelsens afgørelse er korrekt, kan du læse guiden om goodwill ved overdragelse. Er tvisten opstået ved fordeling af købesummen på aktiver, gennemgår guiden om vurdering af aktiver de typiske fejl og hvornår en uafhængig sagkyndig kan underbygge værdien.
Sådan forbereder du dig
Inden du kontakter en advokat, kan du samle det materiale, der dokumenterer værdien: årsregnskaber, opgørelse af varelager og maskiner, eventuelle tidligere vurderinger og korrespondancen med modparten eller Skattestyrelsen. Jo mere systematisk materialet er, jo bedre kan advokaten vurdere, om syn og skøn er relevant, og formulere præcise spørgsmål.
Brug værktøjet “Er virksomheden klar til en værdiansættelse?” til at gennemgå, om de otte punkter, en værdiansættelse bygger på, er dokumenteret. Det samme materiale er ofte udgangspunktet for skønsmandens vurdering.
Opsummering
Syn og skøn er et redskab, når parterne ikke kan blive enige om en værdi eller kvaliteten af et stykke arbejde. Forløbet kræver en formel begæring, præcise spørgsmål og ofte et forudgående depot. Skønserklæringen er ikke en dom, men et uafhængigt fagligt bidrag, der kan indgå i en klagesag, en retssag eller en forligsforhandling. Forbered dig sammen med en advokat, og sørg for, at det relevante materiale er samlet, inden I formulerer spørgsmålene.
